Undgå unødvendig kemi med sæbebær

Posted on

Undgå unødvendig kemi med sæbebær

Allergivenligt vaskemiddel perfekt til børn

Når jeg i weekenden går i gang med den kæmpe bukse vasketøj, der har vokset sig større og større i løbet af ugens løb, bliver det selvfølgelig brugt en hel del vaskemiddel. Jeg har længe kæmpet med at finde et vaskemiddel der var allergivenligt til mine børn, der alle er følsomme over for parfume og andre kemikalier. Denne kamp er nu slut, efter jeg fandt sæbebær, et helt naturligt vaskemiddel.

 

Sæbebær er et 100% naturligt alternativ til konventionel vaskemiddel. Sæbebær kommer fra sydøstasien, og til tøjvask bruges de tørrede skaller, der indeholder et naturligt sæbestof kaldet saponin, der hjælper dig med at vaske dit tøj helt rent. Sæbebær kaldes også vaskenødder, sæbenødder, vaskebær og mange andre navne, men de er altså alle de samme.

Et miljøvenligt alternativ

Udover at være helt naturlige og gode til børn og voksne med allergi, er sæbebær også det gode valg på grund af den minimale belastning på klimaet. Da sæbebær er et helt naturligt produkt, der kun kræver tørring, skåner du altså miljøet for en lang række forskellige stoffer. Derudover pakkes sæbebær oftest i bæredygtige poser af økologisk bomuld, og man undgår derfor at skulle smide en masse plastflasker ud, som jeg normalt ville gøre med almindeligt vaskemiddel. Sæbebær kan genbruges flere gange, og når de har udtjent deres værnepligt, kan du blot smide dem i komposten.

 

Udover, at sæbebær i sig selv er bedre for klimaet end flydende vaskemiddel i plastflasker, er det også et utroligt skånsomt vaskemiddel, der slider minimalt på tøjet. Du kan derfor bruge det til selv følsomme stoffer som silke, der normalt kræver specielt vaskemiddel. Med denne skånsomme vask er der altså sjældnere grund til at udskifte dit yndlingstøj.

Vælg miljøvenlig tørring

Når jeg har vasket mit tøj, foretrækker jeg at lufttørre det i solen og vinden, men med det danske vejr er dette ikke altid en mulighed desværre. Jeg var derfor simpelthen nødt til at undersøge muligheden for en mere klimavenlig måde at bruge min tørretumbler på, og her faldt jeg over uldkugler. Uldkugler er, som navnet antyder, kugler lavet af uld, som du smider ind i tørretumbleren med dit våde tøj. Uldkuglerne hjælper effektivt med at nedsætte tørretiden på dit tøj ved at fordele tøjet i maskinen og opfange fugt i maskinen, så tøjet kan tørre i det tørreste miljø muligt. Derudover sørger uldkuglerne også for at opfange statisk elektricitet, så du undgår at få stød, når du henter dit helt rene vasketøj.

Både uldkugler og sæbebær har været helt revolutionerende for mig, og jeg kan mærke på både min pengepung og min samvittighed, at det var det helt rigtige valg. Hvis du selv ønsker at prøve det, kan du finde det hele på GreenTown, hele Danmarks grønne markedsplads.

adminis
Author