Har du rytme i kroppen og en stemme i livet? Vælg en musikefterskole 

Posted on

Har du rytme i kroppen og en stemme i livet? Vælg en musikefterskole 

Du har altid været glad for sang og musik. Det gør dig i godt humør at synge og spille sammen med andre, og musikken giver dig energi.

Mens du overvejer, om musik skal være din levevej eller hobby, og i det hele taget, hvad du ønsker din fremtid skal byde på, så tag på musikefterskole. Det er det helt rette sted at afslutte folkeskolen og lære mere om dig selv og musik.

Hvorfor efterskole?

I de ældre klasser har du brug for mere selvstændighed. Forældre og familie er ok, men du har brug for at stå på egne ben og afprøve nogle ting.

På en efterskole er du væk hjemmefra, men der er stadig en tryg ramme. Skolens lærere bor der typisk, så du døgnet rundt ved, at der er nogle voksne, hvis der er brug for det. Efterskoler har meget tydelige regler, fordi at med så mange unge samlet på et sted, er det væsentligt med fælles retningslinjer. Så du er afsted hjemmefra, men der er stadig tryghed og rammer.

Samtidigt er der på de fleste efterskoler et meget tydeligt værdigrundlag, fordi skolen er opstået ud af et stort engagement for unge og uddannelse. Det kan for eksempel være sport eller musik.

Hvad er en musikefterskole?

På en musikefterskole er musikken temaet, og du har rig mulighed for at spille og synge. Også i fritiden fordi der er gode faciliteter, fordi musikken er en prioritet. En musikefterskole har truffet et aktivt valg om, at kultur og musik er vigtigt i livet og samfundet.

Samtidig er der andre muligheder for fordybelse og at specialisere sig. Du vil også kunne eksperimentere indenfor musikken, med andre instrumenter, med det teoretiske og så videre.

Du har naturligvis også dine almindelige skolefag, og du kan tage de afsluttende folkeskoleprøver. Du kan læse mere her om musikefterskole.

Venner for livet

Musikken giver dig unikke venskaber. Kor, samspil eller at stå på en scene sammen er oplevelser, der sammentømrer du og dine venner.

Nogle har venner derhjemme, som kan komme på besøg på efterskolen, og som heldigvis også stadig er der bagefter. Andre starter måske på efterskolen som enspændere, og her er der på efterskolen rig mulighed for at opbygge nye venskaber. Du bor sammen med dine kammerater, så helt naturligt vil I lave ting sammen og venskaber vil opstå.

Om et par år åbner I måske Orange Scene sammen?!

adminis
Author