Brugt børnetøj til de små

Posted on

Brugt børnetøj til de små

Vi har i mange år hørt, at tøjindustrien er en kæmpe miljøbelastning. Det er blandt andet de nye kollektioner ved hvert sæsonskifte, som er en af de store årsager til, at det går så hårdt ud over miljøet. Derudover er det også en kæmpe industri, hvor fibrene til tøjet ikke bare skal produceres eller dyrkes, de skal også spindes, strikkes eller væves, farves, færdiggøres, syes og transporteres. Alle elementer i processen koster utrolig meget på miljøet. Alt det her lyder uoverskueligt, men der er flere ting, som vi kan gøre sammen for at skåne miljøet mest muligt.

Se vores store udvalg af børnetøj her.

 

Bæredygtigt børnetøj

Du tager mange valg vedrørende tøj til dig selv og dine børn. Hvis du gerne vil være mere miljøvenlig og bæredygtig, har du flere muligheder for at være det. Du kan bl.a. vælge tøj i mere miljøvenlige materialer. Det er desværre en mere kompleks opgave, fordi der er fordele og ulemper ved alle typer tekstil. Mange ville tro, at økologiske materialer er det bedste valg, hvis du vil skåne miljøet. Når det kommer til de kemikalier, som bruges til at dyrke fibrene, så har de også ret i, at økologiske materialer er et bedre valg end ikke-økologiske. Men f.eks. økologisk bomuld kræver store mængder vand, og miljøeffekten ved indfarvning er større end ved indfarvning af f.eks. polyester. På nogle områder vinder man og på andre taber man. Så det er en vurderingssag.

 

Det er selvfølgelig vigtigt at have konsekvenserne af produktionen i tankerne, når du vil købe bæredygtigt tøj til dine børn, men der er også andre måder at gøre tøj mere bæredygtigt på. For eksempel ved at købe brugt børnetøj. En af årsagerne til, at tøjindustrien får så meget kritik for at være en miljøsynder, er på grund af vores ’brug og smid væk-kultur’, som er virkelig tydelig, når det kommer til tøj. I gamle dage stoppede man jo strømper og lappede bukser og bluser, der var gået hul i. Her blev tøjet brugt, indtil det var slidt – virkelig slidt. Sådan gør vi ikke mere i dag. Det er ikke, fordi vi skal tilbage til de tider, men meget børnetøj er næsten nyt når barnet ikke kan passe det mere.

 

Derfor har vi hos Littlerecycle gjort det nemt at gøre børnetøj mere bæredygtigt. Det er nemt og lige til at oprette sig gennem vores hjemmeside. Så kan du give dit brugte børnetøj nyt liv hos en ny familie. Når vi har prissat dine produkter, oprettet dem på vores webshop Så skal du bare læne dig tilbage i sofaen og så klarer vi resten og sælger dit børnetøj for dig.

 

Find masser af brugt børnetøj her.

 

Genbrug børnetøj

Når du genbruger tøj, holder du materialer og produkter i det økonomiske kredsløb. Hvis du smider tøjet ud i stedet for at give eller sælge det videre til andre, så ryger det ud af kredsløbet og ender som affald. Det er spild af ressourcer, og det er derfor mere bæredygtigt, hvis du genbruger børnetøjet ved at lade det ”tage en tur mere” i kredsløbet. Når du enten sælger dit brugte børnetøj eller køber det, så sparer du på ressourcerne – både verdens ressourcer samt dine egne økonomiske ressourcer.

 

Børn vokser som bekendt hurtigt. Derfor bliver børnetøj sjældent slidt, som voksentøj bliver det, medmindre tøjet også er blevet brugt af yngre søskende. Det betyder, at når du køber secondhand børnetøj, så er tøjet i rigtig fin stand, da det ofte kun er blevet brugt nogle gange.

adminis
Author